
ASTROLOGISKE SAMTALER
Når du ønsker at booke en tid til en astrologisk samtale - uanset om det er 1:1 eller flere, så er det vigtigt at du kender dit eksakte fødselstidpunkt på den dag, du er født - samt hvor du er født, da det danner udgangspunktet for dit fødselshoroskop. Du er velkommen til at skrive en opfølgende e-mail med hvad du ønsker, vi har fokus på til din session. Efter endt session, modtager du et smukt grafisk print af dit horoskop i digitalt PDF-format. Du har mulighed for at kontakte mig efterfølgende, hvis du - efter at have reflekteret over vores dialog - måtte have spørgsmål.
Dine Centrale Placeringer
Denne booking er en mulighed for dig, som blot er nysgerrig på dine mest centrale placeringer i dit horoskop - det vil typisk være din Sol, Måne og Ascendants placeringer. Husk - ligesom med booking af horoskoptydning - at du i kommentarfeltet skal oplyse din fødselsdato, dit fødselstidspunkt samt geografiske fødested. Når du har booket denne ydelse, vil du indenfor 4 hverdage modtage en fil pr e-mail. Filen er i PDF-format og er smukt grafisk udformet med én side dedikeret til dit horoskop og 2-3 sider med et skriv om dine mest centrale placeringer. Hvis der er vigtige aspekter eller temaer i dit horoskop, vil dette også fremgå.
Mentortime
Hvis du er nysgerrig på selv at kunne tyde dit horoskop og ønsker større kendskab til betydning af alle symbolerne, så er en mentortime den helt rigtige session for dig. På denne time, vil jeg gennemgå stjernetegn, planeter og huse med dig. Hvis du fortsat er nysgerrig, kan flere timer bookes, hvor vi kigger ind i aspekttyper, esoterisk betydning, aksetydning, måneknuder, lykkepunkt, etc. Du modtager et smukt grafisk print af dit horoskop, samt overblik over symbolerne til egen repetition. Husk at du skal kende dit eksakte fødselstidspunkt og sted for at kunne booke denne ydelse.
TRAUMEINFORMERET MEDITATION
Igennem meditation, kan du forbinde dig til din sjæl og dens bevidsthed. Herigennem er det muligt at hele traumer og svære følelser, der er stagneret i din krop, eller som optræder som uhensigtsmæssige programmer og adfærdsmønstre. Det er ligeledes muligt at få kontakt på et dybt plan til din intuition, dine grænser og dit indre barn. I en meditationssession holder jeg rummet for dig og sætter dig grundigt ind i teknikken, der ligger bag, så du kan arbejde videre på egen hånd. Jeg er kun interesseret i at holde et rum, hvor du møder dig selv og din egen styrke og kraft. For der er ingen andre der kan hele eller fixe dig - kun dig selv.