Efter 12 år som leder i diverse afdelinger i et af Danmarks største koncerner, banker mit hjerte for muligheden i at kunne understøtte et sundt og fertilt arbejdsmiljø igennem mit nu selvstændige virke. Jeg har gennem tiden haft ansvar for op til 100 ansatte på én gang, samt afholdt +500 job interviews og i den erfaring, tilegnede jeg mig indsigten i at vi ingenting kan udrette, hvis ikke vi er i øjenhøjde med vores ansatte.

Men hvordan kommer vi i øjenhøjde? Og hvad hvis vi har prøvet adskillige metoder uden at have oplevelsen af rigtigt at lykkes med det? Måske de samme mønstre og udfordringer præsenterer sig kontinuerligt blandt virksomhedens medarbejdere?

ASTROLOGISK SPARRING

Til mindre virksomheder og/eller teams på max 8 personer, tilbyder jeg astrologisk sparring.

Igennem astrologien, er det muligt at kortlægge og konkretisere den enkelte medarbejders styrker, arbejdsmoral, motivation og instinktive reaktionsmønster.

Rent praktisk vil det foregå som en workshop på jeres arbejdsplads, og jeg medbringer som udgangspunkt selv alt materiale, der skal bruges. Jeg har på forhånd brug for alle ansattes oplysninger i form af fødselsdato, fødselssted samt eksakte fødselstidspunkt for at kunne forberede jeres horoskoper.

I selve workshoppen kigger vi først på jeres horoskoper som en samlet enhed, så vi kan belyse hvor der er potens samt hvor der er ubalancer. Herefter gennemgår jeg igennem individuel dialog - men i åbent forum - relevante placeringer i hver enkelt horoskop hos hver medarbejder.

Målet med workshoppen er at italesætte og konkretisere hvordan I som team/virksomhed arbejder sammen bedst muligt, hvordan I sammen kan løbet i flok samt hvordan I kommunikerer optimalt internt til hinanden. I kommer styrket ud på den anden side med bedre forståelse for jer selv, hinanden og den interne dynamik.

MEDITATIONSVEJLEDNING

Til alle typer og størrelser af virksomheder, tilbyder jeg meditationsvejledning.

I en tid hvor work/life balance er et uundgåeligt begreb hos de fleste på arbejdsmarkedet, kan der være behov for støtte til at kunne etablere ro i en travl hverdag.
Igennem meditation, er det muligt at reducere - og i best practice - eliminere stress og dermed skabe rum for bedre trivsel - både på arbejdspladsen og på hjemmefronten. Meditation er et fantastisk værkstøj til at opnå indre ro, give slip på omverden samt skabe tillid til sig selv og egne evner. Mere og mere forskning peger på at meditation gavner helbredet både på et mentalt og fysisk plan, hvorfor det er en fantastisk investering at give sig i kast med.


Jeg holder et informativt rum med baggrundsviden omkring teknikken for meditation - hvad det kan bidrage med her og nu, og ikke mindst på sigt. Vi sidder in action på gulvet under hele sessionen, som både inkluderer indsigt i teknik, dialog samt guidede meditationer. Typisk varer sessionen en time.


I nogle tilfælde giver det mening at booke en enkelt session, hvis man som virksomhed vil prøve det af og udforske hvad her ligger af potentiale. I andre tilfælde, giver det mening at booke et meditationsforløb, som er en dybdegående og transformerende mulighed for at etablere nye sunde vaner for alle i virksomheden.

Kontakt mig for sparring om den rette løsning for jer via nedenstående formular.

“At have motiverede medarbejdere, som er i balance og i trivsel, er den største kilde til en succesfuld virksomhed”

SEND FORESPØRGSEL: